Når man står midt i en juridisk konflikt, kan det hurtigt blive en dyr affære at få sin sag prøvet ved domstolene. Advokatregninger, retsafgifter og omkostninger ved bevisførelse løber nemt op – og for mange mennesker kan det være en barriere for at få den retfærdighed, de har krav på. Heldigvis findes der en offentlig ordning i Danmark, som skal sikre, at alle – uanset økonomisk situation – har adgang til retssystemet. Den hedder “fri proces” og hænger tæt sammen med begrebet fri advokathjælp.

Men hvad indebærer disse ordninger egentlig? Hvem kan få dem? Og hvordan fungerer processen i praksis? Det får du svar på her.

Hvad er fri proces?

Fri proces er en offentlig støtteordning, der dækker de udgifter, man normalt selv skal betale i forbindelse med en retssag. Det kan være retsafgifter, salær til advokat, udgifter til syn og skøn eller andre nødvendige omkostninger for at føre sagen. Fri proces gives typisk i civile sager – altså sager mellem private borgere, ikke straffesager.

Formålet med fri proces er retssikkerhed. Det danske retssystem bygger på princippet om lige adgang til retten, og det indebærer, at også økonomisk dårligt stillede personer skal kunne få deres sag hørt og vurderet, uden at pengepungen bliver den afgørende faktor.

Hvad er forskellen på fri proces og fri advokathjælp?

Selvom begreberne ofte bruges i flæng, er der forskel:

• Fri proces er en fuldstændig fritagelse for omkostninger i en retssag. Den gives af Civilstyrelsen og gælder hele sagen.
• Fri advokathjælp er en mere begrænset ordning. Det kan dække advokathjælp i forbindelse med rådgivning, klage eller forberedelse – før sagen eventuelt ender i retten. Denne ordning administreres direkte af advokaten og kræver ikke godkendelse fra Civilstyrelsen i samme omfang.

Man kan sagtens starte med mulighed for fri advokathjælp og senere søge fri proces, hvis sagen udvikler sig til egentlig retssag.

Hvem kan få fri proces?

Der er tre overordnede kriterier:

1. Økonomisk betingelse

Du skal have en indkomst under en vis grænse. Civilstyrelsen justerer grænsen hvert år. I 2025 ligger grænsen eksempelvis omkring 360.000 kr. for enlige og 460.000 kr. for samlevende. Har du børn under 18 år, hæves grænsen med ca. 63.000 kr. pr. barn.

2. Juridisk vurdering

Sagen skal have rimelig udsigt til at føre til et positivt resultat – altså, der skal være et reelt juridisk grundlag for at føre sagen. Civilstyrelsen foretager en vurdering af, om sagen er “rimelig at føre”.

3. Sagens karakter

Ikke alle sager kan få fri proces. For eksempel gives det som regel ikke i erhvervstvister, småkrav eller sager, der anses for at være useriøse. Der lægges også vægt på, om sagen kunne være løst uden retssag – f.eks. gennem mægling.

Hvordan søger man?

Ansøgning om fri proces skal sendes til Civilstyrelsen, og det er ofte advokaten, der hjælper med det. Følgende dokumentation skal typisk vedlægges:

• Beskrivelse af sagen og bilag (korrespondance, kontrakter, mv.)
• Kopi af seneste årsopgørelse fra SKAT
• Budget og formueoversigt
• Eventuelle børneoplysninger

Civilstyrelsen vurderer både din økonomi og sagens karakter. Hvis du får afslag, kan du klage til Procesbevillingsnævnet.

Hvordan fungerer fri advokathjælp?

Fri advokathjælp gives i tre trin:

1. Trin 1: En kort, indledende rådgivning. Dækker f.eks. spørgsmål som “har jeg en sag?” eller “hvad er mine rettigheder?”.
2. Trin 2: Hjælp til at skrive breve, klager eller forhandle med modparten. Her kræves økonomisk vurdering.
3. Trin 3: Hjælp i sager uden for domstolene – f.eks. i huslejenævn eller klagenævn.

Det er vigtigt at vide, at mange advokater automatisk tilbyder fri advokathjælp i trin 1 – helt uden at klienten behøver søge særskilt. Du skal dog oplyse din økonomi og fremvise dokumentation, hvis du vil videre til trin 2 og 3.

Hvor mange får fri proces?

Hvert år behandles tusindvis af ansøgninger. I 2023 blev der givet ca. 7.000 bevillinger om fri proces, især inden for familieret, lejesager og erstatning. Mange borgere får også hjælp via retshjælpsforsikringen, som i nogle tilfælde kombineres med fri proces.

Hvad hvis jeg taber sagen?

Hvis du har fået fri proces og taber sagen, hæfter du ikke for sagens omkostninger. Staten dækker advokatsalæret og retsafgifterne. Du kan dog risikere at skulle betale modpartens omkostninger i særlige tilfælde – f.eks. hvis du har optrådt groft uagtsomt. Dette sker sjældent, men det kan være en risiko i komplicerede eller grænseoverskridende sager.

Alternativer og supplerende muligheder

Ud over de statslige ordninger kan du undersøge:

• Retshjælpsforsikring: Mange indboforsikringer dækker juridisk hjælp. Du skal dog ofte betale en selvrisiko.
• Offentlige retshjælpskontorer: Nogle større byer har kontorer, hvor du kan få gratis juridisk vejledning.
• Advokatvagter: Drives af Advokatsamfundet og findes i mange kommuner. Her kan du få gratis og uforpligtende råd.

Konklusion: Retssikkerhed må ikke være et spørgsmål om penge

Uanset om du har brug for hjælp i en skilsmisse, en lejestrid eller en erstatningssag, skal der være adgang til juridisk hjælp – også for dem, der ikke har råd til at betale en advokat selv. Den danske ordning med fri proces og mulighed for fri advokathjælp er et vigtigt redskab til at sikre lighed for loven.

Har du en sag, du vil forfølge, men er i tvivl om dine muligheder? Så kontakt en advokat og undersøg, om du er berettiget til støtte. Det er gratis at spørge – og det kan være starten på at få den ret, du har krav på.