At børn får mulighed for at lege med legetøj er utroligt vigtigt for deres udvikling. Det tænker man måske ikke umiddelbart, fordi man tænker, at legetøj blot er et underholdningsmiddel. Men faktisk er legetøj langt mere end dette. Legetøj er guld værd på grund af den indflydelse det kan have, på børns psykiske, sociale og kreative udvikling.
Legetøj lærer børn at få empati
Som de fleste forældre ved findes der meget forskelligt legetøj, som man kan købe til sine børn/sit barn. Selvom det langt fra er den eneste funktion, så er legetøj naturligvis også et underholdningsmiddel, som skaber glæde hos børn. Hvis man ikke er opmærksom på, hvilket legetøj, man køber til sine børn, så er det fint. Men hvis man derimod går op i, hvilket legetøj man giver til sine børn, så bør man vide, hvad man skal gå efter. I virkeligheden er størstedelen af alt legetøj med til at fremme børns sociale og personlige færdigheder.
Der findes dog legetøj, som særligt udfordrer og udvikler disse egenskaber hos børn. Når det handler om de sociale færdigheder, så er det især legetøj som dukker og bamser, der fremmer udviklingen. Det handler nemlig om, at børn træner evnen til at sætte sig i andre væsners sted – som fx en dukke eller en bamse. At kunne se en situation fra en anden vinkel end sin egen kaldes empati og vil i fremtiden hjælpe børn med at forstå andre børns følelser og handlinger.
Empati kommer ikke nødvendigvis af sig selv
I virkeligheden kræver det ikke det store fra forældrenes side at lære deres børn at have empati for andre børn. Som sagt er dukker, bamser og andre levende væsner med til at lære børn, hvad det vil sige at se en situation fra en anden vinkel. Sørger man derfor for, at ens børn enten har dukker, bamser eller andre væsener på værelset og leger med dem en gang i mellem, så er man godt på vej.
De fleste børn er i besiddelse af en af disse ting, så det handler bare om, at man opfordrer børn til at lege med deres legetøj, hvis man vil hjælpe med at træne sociale færdigheder som fx empati. Er du på jagt efter legetøj, som kan bidrage positivt til dit barns udvikling fx i form af at træne de sociale færdigheder, så kan du læse om sådan noget legetøj ved at læse med her.